Kapillær fugt er karakteristisk for de gamle bygninger, der er bygget på et tidspunkt hvor bygherrer var uvidende om vandtætte materialer, såsom bitumen og lignende, som de nu bruger til at isolere. Også, gamle bygninger er ofte bygget uden et fundament, direkte på jorden.
Da det grundlæggende byggemateriale (mursten, sten, mørtel, beton…) er i mere eller mindre grad porøs, stiger fugten gradvis op gennem denne porøsitet via kapillærer, der findes i byggemateriales struktur.
Det skyldes vandets overfladespænding, der opstår på grund af polarisering af vandmolekyler. Direkte konsekvens er kapillær effekt.
På grund af denne kapillære effekt stiger vandet op gennem mur og dets bevægelse skaber elektromagnetiske felt i væggen som forstærker kapillærer virkning.
På grund af konstruktions og statisk egenskaber af disse faciliteter skal man være meget opmærksom på vælg af en relevant metode. De klassiske metoder, henholdsvis byggesanerings metode – Injektion og Cut ting – er meget aggressive i forhold til bygningers statik, især for gamle bygninger, og derfor anbefaledes ikke hverken fra byggekyndige eller fra institutioner der beskæftiger sig med beskyttelse af kulturelle og historiske arv.
Kapillær fugt kan også opstå i nyere bygninger hvor der er indbygget hydroisolering. I dette tilfalde er der tale om beskadigelse eller udjævning af isoleringsmateriale, eller er isolerings materiale gået i forfald.
Også i tilfalde af oversvømmelser forbliver kapillær fugt på grund af udjævning af isoleringsmateriale